I en tid med mange muligheder for markedsføring på digitale platforme undervurderer mange værdien af telemarketing. Telemarketing, altså markedsføring af produkter eller tjenester via telefonopkald, spiller nemlig stadig en vigtig rolle i mange virksomheders strategi. Og det er ikke uden grund – der er nemlig mange fordele ved at gøre brug af netop telemarketing.  

Fordele ved telemarketing

En af fordelene ved at gøre brug af telemarketing er, at det er en effektiv måde at få direkte kontakt til potentielle kunder på. Telemarketing er dog ikke kun effektivt i forbindelse med nye kunder, men er også et godt værktøj til at fastholde de kunder, man allerede har. Ved for eksempel at foretage serviceopkald kan man sikre, at der bliver fulgt korrekt op på den enkelte kunde. Desuden kan du sælge mere til de nuværende kunder og på den måde ikke kun bruge telemarketing til at opsøge nye kunder.
Derudover er telemarketing også godt til at få flere folk at møde op til events og andre arrangementer, da man kan følge op på sin invitation, som er udsendt på for eksempel mail, ved et personligt opkald. Dette resulterer ofte i et større fremmøde.
Telemarketing er altså stadig et stærkt værktøj, da det kan opbygge stærke, personlige relationer mellem virksomhed og kunde.

Telemarketing kræver erfaring

Telemarketing kræver dog erfaring, og der er derfor mange fordele ved at få professionel hjælp til det. Ved at uddelegere telemarketingsarbejdet til professionelle konsulenter, kan man trække på deres erfaringer, som ofte dækker både B2B-, B2G- og B2C-segmenter. Derudover er man sikker på, at der er sat ressourcer og tid nok af vedligeholdelse og styring, som også er vigtige aspekter i telemarketingsdisciplinen. Et professionelt konsulentteam kan for eksempel hjælpe dig med mødebooking, opdatering af kundedatabase samt kundekontakt og -opfølgning. Ved at udføre din telemarketing i samarbejde med professionelle sikrer du gode og holdbare relationer mellem din virksomhed og dine kunder.