Vil du gerne sætte et personligt præg på tøj eller andre tekstiler? Så er det nemt at gøre tøjet personligt med strygemærker. Strygemærker til tøj er ekstremt holdbare og du skal ikke være bekymret for om de løsner sig fra tøjet, når først de er strøget godt på.

Personlige strygemærker kan du anvende til at pynte tøj eller til at sætte navn i tøjet. Med strygemærkerne har du mulighed for at dække en plet eller pynte tøjet, så det bliver personligt og anderledes. Fordi man bestiller strygemærker online har man ofte virkelig mange muligheder for at tilpasse mærkaterne til sine egne behov og gøre det så unikt om man ønsker. Det kan være i anledning af en fest, kampagne eller særlig begivenhed, at du gerne vil lave et personligt strygemærke – eller bare som en hyggelig aktivitet med dit barn.

Strygemærker med navn

Har du ”bare” brug for at sætte navn i tøjet? Så er strygemærker helt fantastiske til at opmærke familiens tøj. Det kan fx være når dit barn starter i institution, på efterskole eller dine forældre kommer på plejehjem, at du får behov at sætte navn i tøj. De fleste sætter strygemærker med navn inden i tøjet, så det mest er synligt, når man ikke har tøjet på. Men man kan også sagtens designe et personligt strygemærke, som man kan sætte uden på tøjet for et rigtigt flot resultat.

Du køber strygemærker online. Her vælger du den tekst, du gerne vil have på strygemærket. Jo mindre strygemærket er, jo mindre bliver teksten også. Har du derfor kun et lille areal at skrive teksten på, så gør det så kort som muligt. Nøjes med at skrive fornavn, forbogstav + efternavn eller initialer.

Har du mere plads at gøre med, så overvej om det er relevant med telefonnummer, stue, værelsesnummer eller elevnummer.

Bestiller du strygemærker til børn synes de tit det er sjovt, hvis mærket får en figur eller en farve som de kan relatere til. Du kan fx vælge barnets yndlingsfigur eller den figur barnet har på sit rum i institutionen, fx et skib, bog, dyr eller en blomst. Du har også mulighed for at vælge skrifttype og –farve, når du designer dine personlige strygemærker.

Sådan stryger du dine strygemærker korrekt på tøjet

Når du skal stryge dine strygemærker i tøjet, skal du først sikre dig, at det tøj, du gerne vil stryge mærkater i, rent faktisk kan tåle strygning. Herefter finder du det sted på tøjet, hvor du gerne vil fastgøre mærket. Når du er helt sikker på, at mærket ligger det rigtige sted, lægger du et stykke bagepapir henover strygemærket. Det skal dække hele fladen, så det ikke kan klistre fast på strygejernet. Så stryger du mærket fast med så høj varme som muligt – afhængigt af det tøj du stryger på. Tryk jernet ned på strygemærket i cirka 10 sekunder og tjek så om mærket sidder fast. Hold hellere for kort tid og stryg igen, fremfor at risikere, at du ødelægger tøjet. Når et strygemærke sidder godt fast, kan man ane tekstilets struktur let igennem mærket.