I dag er dagen som mange restauratører har sukket efter i flere måneder. I dag må restauranterne i Odense, Aarhus, København og alle de danske danske byer nemlig endelig åbne op igen for siddende gæster, efter at have været tvangslukket siden midten af marts. Der er nogle restriktioner på, hvor tæt gæsterne må sidde, og hvor mange der må være i et selskab, men ellers er det business as usual.

Der er dog et stort spørgsmål der melder sig, og som nok først vil vise sig om noget tid. Nemlig om vi kommer til at spise så meget ude, som vi gjorde tidligere, eller vi er nervøse over det. Hvis restauranterne skal hente noget af det hjem, de har mistet i de seneste måneder, vil det ikke være nok, at der kommer lige så mange som før krisen, der skal flere spisende gæster til, i hvert fald medmindre de vil hæve priserne.

Der er meget der tyder på, at det kan blive en lidt blød start, hvor kunderne ikke nødvendigvis vil stå i kø for at reservere et bord, selvom vi ikke har kunne spise ude i mere end 60 dage. Restauranter skal nok få gæsterne tilbage, men om det sker lige med det samme, er nok stærk tvivlsomt. Det er derfor heller ikke så underligt, at HoReSta har foreslået, at der kommer et fradrag på at spise ude for at sætte gang i vores lyst til at bruge penge.

Vi har set noget lignende med indkøbscentrene, der slog det meget stort op at de åbnede. Det var dog ikke fordi at disse blev stormløbet med gæsterne, der bare havde ventet på at få lov til at bruge deres penge. I stedet har vi set billeder af centre, der har været alt andet end fyldte. Det samme kan meget vel vise sig at blive gældende for restauranterne. Mange er ganske enkelt ldit forbeholdne omkring åbningen, og selvom vi gerne vil ud og spise, så vil vi heller ikke udsætte os for unødig fare.